Gå til hovedindhold
a paper air plane and a crumpled paper on blue background
Matt Ridley

Innovation Board

Innovation Board spiller en vigtig rådgivende rolle for at udvide Science Stories potentiale for at opbygge demokratisk engagement og vidensbaseret dialog i samfundet. Medlemmerne er eksperter, der kommer fra forskellige sektorer med særlig interesse for at fremme fremme viden og støtte åben kommunikation. Science Stories Innovation Board vil foreslå faglige muligheder i forbindelse med formidling, dialog og finansieringsmuligheder, og  vil bidrage til udviklingen af ​​platformens vision og fremtidige strategier.

Medlemmerne af Innovation Board er:

a woman with a scarf

Line Barfod

Advokatpartner, Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod Advokatpartnerselskab

"I en verden fyldt med information er der brug for at viden der bygger på seriøs forskning, formidles i et sprog og på en måde, der kan forstås af alle os, der ikke er forskere på området. Det er den opgave Science Stories vil være med til at løfte og det vil jeg gerne yde et lille bidrag til."

a man with glasses

Mikkel Bohm

Direktør, Astra

"Kendskab til forskningens arbejdsmetoder skaber større forståelse for dens resultater. At forskere fx er uenige, er et kvalitetstegn og ikke en svaghed. Jeg er særligt optaget af forskningsformidling til unge mennesker, der skal navigere i en verden fuld af letkøbte og skråsikre påstande på de sociale medier. Her håber jeg at Science Stories kan bidrage med historier fra forskningens verden - set både i et kærligt og kritisk perspektiv."

a woman with blue eyes

Camilla Gregersen

Formand, Dansk Magisterforening

"Science Stories bidrager til at formidle forskning og skabe en større interesse for videnskab, og det mener jeg, at der er brug for. Forskning skal ud til hele samfundet, så mange kan bruge ny viden. Forskningen kan drive samfundet videre og give os svar og nye løsninger - og rejse nye spørgsmål og relevant refleksion. Derfor er jeg med i Science Stories Innovation Board."

a man with a tie

Asger Høeg

Direktør, Asger Høeg Rådgivning

"I et demokrati er det altid flertallet, der bestemmer. Hvis flertallet er utilstrækkeligt orienteret om de forhold, hvorom der stemmes, vil den demokratiske proces lede samfundet i en uønsket retning. Udviklingen inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling foregår i dag hurtigere - og med større påvirkning af samfundet - end nogensinde tidligere. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at befolkningen er tilstrækkeligt orienteret om, hvad den naturvidenskabelige og tekniske forskning og udvikling betyder for vores samfund.

Science Stories’ raison d’être er at styrke befolkningens naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige dannelse ved at formidle naturvidenskab og teknik på alle de platforme, som medierne i dag tilbyder. Målet er at nå bredt ud til et flertal af danskerne. Det er derfor ikke at tage munden for fuld at påstå, at Science Stories er en DEMOKRATISK NØDVENDIGHED!"

a man with glasses

David Budtz Pedersen

Professor, Aalborg University

"Science Stories er på kort tid blevet en afgørende ny portal for inspiration og formidling af videnskab i Danmark. På tværs af digitale medier bringer Science Stories historier frem om forskning, videnskab og viden, der taler direkte til samfundet. Derfor glæder jeg mig til at bidrage til Science Stories Innovation Board."

a woman with glasses

Britta Thomsen

 Adjunct Professor, Copenhagen Business School

"I takt med at forskningens rolle i samfundsudviklingen stiger, og der afsættes flere offentlige midler til forskning, er det vigtigt, at befolkningen kan se og forstå nødvendigheden af at investere flere skattekroner i forskning. I den proces spiller Science Stories en vigtig rolle ved at formidle konkrete forskningsresultater til borgerne og politikerne, så sammenhængen mellem forskningen og samfundsudviklingen både teknologisk og økonomisk bliver tydelig."